Polen

Kistefirma chokerer med nøgen-fotos

Katolikker rystede over kalender med afklædte kvinder på kister

Smagløst eller smukt? En afklædt kvinde i den omstridte kalender fra det polske kistefirma.
Smagløst eller smukt? En afklædt kvinde i den omstridte kalender fra det polske kistefirma.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:39

POLEN: Død og begravelse harmonerer dårligt med splitternøgne kvinder, der vrider sig udfordrende på kister.

Det mener den katolske kirke i Polen, som er chokeret over en kalender fra det polske kistefirma Lidner.

Firmaet har udgivet en kalender med fotos af kister og afklædte kvinder.

- Skønheden i polske piger og vores kister, siger firmaejer Zbigniew Lidner, ifølge avisen New York Post.

- Vi ønsker at vise, at en kiste ikke bør være noget helligt. Det er et møbel - den sidste seng, du sover i, lyder det fra Lidner, som tilføjer:

- En kiste er ikke et religiøst symbol, men et produkt.

Sådan ser den katolske kirke i Polen ikke på sagen. Katolikkerne finder kiste-pigekalenderen smagløs og stødende.

En talsmand for kirken siger, at døden skal behandles højtideligt og ikke blandes med sex, skriver New York Post.

Gå til relaterede emner

Forsiden