Håndbold

Kjelling: - AG bliver nummer to

Aalborg Håndbolds norske topscorer, Kristian Kjelling, er fuld af guldhåb trods et ujævnt grundspil.

Kristian Kjelling var i topform mod BSV.
Foto: Claus Søndberg
Kristian Kjelling var i topform mod BSV. Foto: Claus Søndberg

Opdateret 24. maj 2022 kl. 08:28

Det bliver leveret med et skævt smil - Kristian Kjellings bud på medaljefordelingen i herrernes bedste håndboldrække. Aalborgs suveræne topscorer har nemlig de tårnhøje favoritter AG København på en andenplads, mens guldet går til ham selv og holdkammeraterne. Han erkender dog samtidig, at Aalborg-holdets grundspil ikke har givet omverdenen grund til at tro på, at DM-titlen igen kan komme til Nordjylland, som det var tilfældet for to år siden, hvor nordmanden selv gik forrest. - Vores grundspil har været meget svingende. Der har været fantastiske kampe men også nogle rigtige dårlige oplevelser. Men vi har i hvert fald vist, at vi er rigtige gode, når vi gør det, vi kan, fastslår Kristian Kjelling. Er blevet bedre Når han trods holdets ustabile grundspil går ind i slutspillet med en styrket tro på guld, skal en af forklaringerne findes i den ende af banen, hvor modstanderne skal forsøge at score. - Vi har fået lidt mere struktur og orden på vores forsvarsspil. I de sidste kampe har vi har været stabile og haft kontrol over kampene. Og nøglen til succes er vores forsvarsspil. Det skal være vores base, hvor vi sørger for at skabe kontraer og lægge tryk på modstanderne den vej, vurderer den norske stjerne. Aalborg er kommet i slutspilspulje med Viborg, Kolding og Bjerringbro-Silkeborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden