Klar til årlig opvisning i rytme og spring
Lørdag viser Skagen Gymnastikforening traditionen tro sin kunnen
Opdateret kl. 11:27
SKAGEN: På lørdag holdes den årlige gymnastikopvisning i Skagen Kultur- og Fritidscenter.
Klokken 13.00 er der fælles indmarch, efterfulgt af fællessang, hvor Skagens Børnesang er på programmet og bliver akkompagneret af musikskolen.
Derefter vil formand for Skagen Gymnastikforening 76 Birgit Bendtsen holde en åbningstale, og der vil blive overrakt diplomer til foreningens jubilarer.
Mange tilskuere
Og så går det ellers løs på gulvet, hvor 11 hold vil lave opvisning i løbet af eftermiddagen.
- De skal vise hvad de har trænet i løbet af vinteren, og det er lige fra mor/barn-holdene til de mere øvede, fortæller Bente Carlsen fra foreningen.
Afslutningsvis viser GF 76’s udtagne hold Team Skagen deres kunnen, og går det som de foregående år dukker omkring 1000 publikummer op til begivenheden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.