Klar til den store skolefest
Fest for alle elever, der har gået i Sterup Skole
STERUP: Alle elever, der har gået i Sterup Skole, er inviteret til ”Den stor skolefest” i Sterup Forsamlingshus 21. juni.
Lige nu er en gruppe tidligere elever i gang med at arrangere festen og opspore med elever, der har gået på skolen dengang. Og programmet for dagen er klar.
Deltagerne mødes klokken 11 til et gensyn med skolekammeraterne, og herefter bliver der serveret pattegris med kartofler og salat.
Efter middagen vil der være mulighed for en gåtur i Sterup, og der vil være mulighed for at se gamle billeder fra Sterup Skole - billeder som Egnsmindesamlingen i Jerslev er behjælpelig med at finde frem.
- Ellers bliver der god tid til en snak om gamle dage, fortæller Arne Jensen, der er med i festudvalget.
Tilmeldingen til ”Den store skolefest” skal ske inden 22.. april, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Bag initiativet står Arne Jensen, Frode Andersen, Orla Andersen, Sonja Sørensen, Annie Kraglund og Maja Bundgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.