Klar til juletid - to gange markeder
Als og Skelund tog søndag hul på julen
ALS/SKELUND: Selv om julemarkederne i Als og Skelund lappede over hinanden med nogle timer, supplerede de alligevel hinanden. Mange valgte - når nu de alligevel var på farten - at besøge begge steder. Og alle foreninger, der var impliceret i søndagens julehalløj, var tilfredse, da lyset blev slukket sent på eftermiddagen.
I Als var det borgerforeningen, der stod arrangementet, og man kunne melde udsolgt. Både professionelle kræmmere, der sommer og vinter tager turen rundt til områdets loppemarkeder, havde lejet sig ind sammen med en række lokale forretningsdrivende, og enkelte private, der benyttede lejligheden til at tjene en ekstra skilling.
I Skelund var det den lokale husmoderforening, sammen med den lokalhistoriske forening og landsbyforeningen, der for markedet.
I de to haller var det hovedsageligt varer med relation til de forestående højtid, der blev udbudt til salg, men de mere professionelle kræmmere havde taget mange andre ting med i håbet om også at kunne give inspiration til en julegave.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.