Klassisk musik for begyndere

Jan Myginds kurser i klassik musik foregår i Klassisk Sal i Musikkens Hus og forløber over seks mandage.
1. oktober 2016 08:30

Åbningen af Musikkens Hus har fået nordjyderne til at gå langt mere til klassiske koncerter end tidligere - nu tilbyder huset begynderkurser i klassisk musik i samarbejde med Folkeuniversitetet.

- Hvad skal jeg forestille mig?

Dét spørgsmål har musikhistoriker Jan Mygind fået mange gange under sine forelæsninger om klassisk musik på Folkeuniversitetet, når han har bedt kursisterne om at lukke øjnene og selv skabe billeder til de klassiske værker.

- Og svaret er selvfølgelig, at der ikke er noget svar. Klassisk musik er billedskabende, men der er ikke noget facit, og der er bestemt ingen, der eksamineres. Alle er velkomne, og det handler kun om at åbne op og tage musikken ind, siger Jan Mygind, der er musikhistoriker og i øvrigt blev kåret til årets underviser på Folkeuniversitet i Aalborg.

Han er selv fra et arbejderhjem, hvor det hovedsageligt var musik af for eksempel Bruce Springsteen og Rod Stewart, der kom ud af højtalerne.

- Faktisk kunne jeg ikke fordrage klassisk, og til at starte med spillede jeg rockguitar. Men i gymnasietiden fik jeg øjnene op for klassisk musik og har siden gjort det til min stille mission at åbne andre menneskers øjne for det her kæmpe univers, som den klassiske musik repræsenterer. Det er også en ret god modvægt til hele det her stressede zapper-liv, siger han.

Jan Myginds kurser i klassik musik foregår i Klassisk Sal i Musikkens Hus og forløber over seks mandage.

Det blev kickstartet i mandags, men man kan sagtens nå at blive klogere på den klassiske musik, hvis man hopper ombord nu.

På kurserne får eleverne primært en introduktion til den klassiske genres udvikling fra vikingetiden frem til starten af første verdenskrig.

- Den første klassiske musik blev spillet i det antikke Grækenland, og der er også stærke indikationer på, at det fandtes herhjemme i vikingetiden, men det var først fra omkring år 1000, at man så småt begyndte at bruge noder, hvilket i øvrigt er helt særegent for Vesteuropa. Skal vi blive helt stereotype, så er europæisk musik skabt af samklang mellem flere toner, mens Afrikansk musik er mere båret og rytme, og asiatisk musik er båret af melodi.

Han lægger på kurset især vægt på at perspektivere musikken til den samtid, den blev skabt i.

- Eksempelvis kom der en bølge af mere ekspressive og dystre værker op til og under første verdenskrig, hvor verden var kastet ud i langvarige, håbløse konflikter, industrialiseringens konsekvenser blev synlige, der var optræk til økonomisk krise, og mange kunstnere oplevede, at en ven eller bekendt mistede livet i krigen, siger musikhistorikeren.

I den anden ende af stemningsskalaen nævner han romantikken i 1800-tallet som det årti, hvor idoldyrkelsen, som vi kender den i dag, for alvor fik fat.

- Beethoven blev den første komponist, som blev dyrket som et geni, og vi ved, at adelen i Wien gav ham penge bare for at blive i byen. Lidt senere blev også virtuose instrumentalister dyrket som idoler på lige fod med måden, vi kender fra for eksempel Elvis. Ét af de første og største eksempler på dét er pianisten Franz Liszt, som var kendt for især at bjergtage sit kvindelige publikum. H. C. Andersen satte sig på daværende tidspunkt for at beskrive en koncert med ham, og det endte med, at selve musikken blev sekundær, mens beskrivelser af alle kvinderne, der skreg og dånede, fyldte i digterens gengivelse af koncerten, siger Jan Mygind.

Det er hovedsageligt mennesker med sølvstænk i håret, der tager kurserne i klassisk musik, men det gør ikke Jan Mygind bekymret for, at der også i fremtiden vil være et publikum til klassisk musik.

- Succes inden for kulturtilbud defineres ofte af, om det kan tiltrække unge mennesker. Sådan ser jeg ikke på det. For det er sådan med klassisk musik ligesom mange andre kunstformer i øvrigt, at det kræver tid og fordybelse, og det har vi i højere grad, når børnene er blevet store, og livet i det hele taget ikke er så hektisk mere. Derfor tror jeg, vi først og fremmest skal sørge for at plante et frø i børn og unge, som kan ligge der, indtil de får et liv med tid til at lade det spire - og så skal de nok komme, siger han.

Han har selv været med til at sætte frø ved at starte en efterskole i Holstebro, der giver eleverne mulighed for at fokusere på klassisk musik.

Derudover mener han, at vi i Aalborg har al mulig grund til at være fortrøstningsfulde på den klassiske musiks vegne.

- Vores symfoniorkester er bedre end nogensinde, og Musikkens Hus giver jo de perfekte rammer for klassiske koncerter, som blandt mange andre aktiviteter rundt omkring i byen med klassisk musik nyder stor opbakning. Jeg tror, den klassiske musik kan være med til at danne en modbølge til hele det her overfladiske zapper-liv - det ser vi jo allerede i forhold til, at folk dyrker aktiviteter som yoga og meditation som aldrig før. Klassisk musik kan det samme: Virke afstressende og skabe et rum for fordybelse, siger Jan Mygind.

Under kursusrækken Klassisk for begyndere præsenteres kursisterne for de største komponister, strømninger og -ismer. Kurset kan efterfølgende suppleres med et udvidet kursus, hvor Jan Mygind går i dybden med en enkelt tidsalder, for eksempel barokken.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...