Lufthavne

KLM udfaser problemfly

Gamle Fokker-maskiner, der blandt andet har fløjet på Aalborg-Amsterdam, udskiftes hurtigt

De aldrende Fokker F70 fly, der bl.a. bruges på ruten Aalborg-Amsterdam, udskiftes nu hurtigere end tidligere meldt ud. Arkivfoto
De aldrende Fokker F70 fly, der bl.a. bruges på ruten Aalborg-Amsterdam, udskiftes nu hurtigere end tidligere meldt ud. Arkivfoto Grete Dahl

NORDJYLLAND: Det hollandske flyselskab KLM, der har en del flyafgange fra Aalborg Lufthavn, sætter nu fart i udskiftningen af sine Fokker F70-fly, som blandt andet flyver på ruten Aalborg-Amsterdam.

Det sker, efter at selskabet har haft en del problemer med de aldrende Fokker F70-fly.

Det skriver hjemmesiden check-in.dk onsdag.

KLM leaser ifølge hjemmesiden seks nye fly af typen Embraer E190, der skal indfases i KLM-datterselskabet Cityhoppers fly-flåde allerede fra november i år og frem til april næste år.

De nye Embraer fabrikeres i Brasilien.

Problemfly

KLMs aldrende Fokker 70-jetfly har voldt selskabet en del problemer. At Fokker 70’erne ikke længere er helt så driftsikre som tidligere, kan passagererne på ruten mellem Aalborg og KLM blandt andet skrive under på, skriver check-in.dk.

Otte gange i løbet af det seneste halvandet år har Fokker 70-fly fra KLM haft problemer i Aalborg Lufthavn eller til eller fra lufthavnen.

Det seneste tilfælde var 15. marts i år.

Brand i motor

Her måtte 70 passagerer evakueres fra et Fokker F70-fly fra KLM Cityhopper. Flyet var i gang med at starte motorerne til afgangen fra Aalborg kl. 06.20, da en marshall opdagede, at der kom røg og flammer ud af den ene motor.

Samtidig med at de nye fly gerne skulle være mere driftsikre end de gamle Fokker-fly, så udvides sædekapaciteten også.

KLM Cityhoppers Embraer E190-fly har nemlig plads til 100 passagerer, mens Fokker 70’erne kun har kunnet tage 80 passagerer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden