Knagerækken holdt ikke

Arne Sloth Kristoffersen er en populær foredragsholder. Folk strømmede til hans foredrag om "Folk mellem hav og fjord" i Ø. Han Herred Egnssamling i Tranum.

Arne Sloth Kristoffersen havde ingen problemer med at råbe forsamlingen op i Tranum. Arkivfoto: Lars Pauli

Arne Sloth Kristoffersen havde ingen problemer med at råbe forsamlingen op i Tranum. Arkivfoto: Lars Pauli

Over 60 blev klemt ind i huset, og da alle havde vinterjakken på, var det mere end knagerækken kunne klare. Den brast. - Hele huset var i brug, selv i køkkenet sad der tilhørere. Det betød, at vi måtte flytte el-kedlen ud på toilettet, fortæller Sigaard Jensen fra egnsamlingen. - Arne Sloth Kristoffersen er jo en god fortæller, så det blev en rigtig god aften . Det er bestemt ikke sidste gang, vi forsøger med sådan et arrangement, siger Sigaard Jensen. Arne Sloth Kristoffersen fortæller, at han efterhånden har holdt sit foredrag om folk mellem hav og fjord 60-70 gange. - Det er noget helt specielt at komme til Tranum. Jeg beundrer det fantastiske sammenhold, der altid har været er i byen. Som ung fodboldspiller husker jeg, at Tranum var i stand til at stille tre seniorhold, lyder det fra Arne Sloth Kristoffersen. Foredragsaftenen var i følge Sigaard Jensen det første arrangement i egnssamlingens ny hus. - Vi er stort set færdige med stuehuset. Vi mangler kun at få det gamle komfur på plads i køkkenet, siger Sigaard Jensen. Nu skal der tages fat på laden, som skal sættes i stand, så der bliver plads til de mange gamle håndredskaber, som i dag er opmagasineret.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden