Knallertbrødre med kurs mod festival
Knallertklubben Brothers on Mopeds er på vej til Skanderborg på gamle hostende knallerter
NØRRESUNDBY: Med mælkekassen pakket og godt fæstnet bag på og hakkende motor rullede de gamle knallerter fra klubben Brothers on Mopeds ud på landevejen med kurs mod Skanderborg Festival klokken 8 tirsdag morgen.
- Det er ikke gået helt smertefrit, fortæller foreman Richard Semlow, da flokken er nået til Randers sidst på eftermiddagen og mangler 50 kilometer.
- Vi har haft en punktering, hvor en venlig dame heldigvis hjalp os hen til den nærmeste mekaniker, så har vi et baghjulsleje, der lige måtte fikses. Lige nu er der vist lidt bøvl med en karburator.
Dog er alle knallertbrødrene stadig ved godt mod, og Richard Semlow forsikrer, at alle brødrene når Skanderborg. Hvis ikke på knallert, så som passager i deres følgevogn.
Knallertklubben Brothers on Mopeds er stiftet med det formål, at de 19 medlemmer i samlet trop kan rulle ind på festivalpladsen i Skanderborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.