Knaut og Kirke på Galleri Tornby
Spændende tysk og færøsk kunst i Tversted
SKAGEN: Galleri Tornby viser ny udstilling, hvor publikum kan se tysk og færøsk billedkunst.
Her præsenteres malerier af de anerkendte billedkunstnere Manuela Karin Knaut fra Tyskland og Birgit Kirke fra Færøerne.
Manuela Karin Knaut debuterer ikke kun i Galleri Tornby i Tversted - men også i Skandinavien - med sin ekspressionistiske og udtryksfulde, semi-abstrakte billedkunst. Hendes arbejder er repræsenteret i såvel offentlige som private samlinger over hele verdenen.
Færøske Birgit Kirke, som efterhånden har slået sit navn sikkert fast i det nordjyske, har arbejdet intenst på nye malerier til denne udstilling og hun viser nye, spændende sider af sin kreativitet.
På det seneste har Kirke deltaget i udstillinger sammen med de bedste færøske billedkunstnere og hun har bevæget sig op i toppen af færøsk billedkunst. Foruden malerier medbringer hun nye skulpturer af de berømte ”sælkvinder”.
Begge kunstnere deltager i ferniseringen lørdag 17. maj kl. 13,
Udstillingen kan ses til og med den 1. juni. Læs mere på www.galleritornby.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.