Knivdrab: Vidner efterlyses

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra alle som var tæt på gerningsstedet ved drabet i Kvissel onsdag aften

Opholdt du dig eller kørte du på Kvisselvej mellem Kvissel Station og Skagensvej onsdag aften mellem kl. 22.30 og midnat, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114. Foto: Henrik Louis

Opholdt du dig eller kørte du på Kvisselvej mellem Kvissel Station og Skagensvej onsdag aften mellem kl. 22.30 og midnat, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114. Foto: Henrik Louis

KVISSEL:Nordjyllands Politi efterlyser nu vidner, som måtte have set noget umiddelbart før og efter drabet på en 40-årig kvinde i Kvissel ved Frederikshavn onsdag aften 8. oktober.

Helt konkret er Nordjyllands Politi interesseret i at høre fra alle, som enten kørte eller opholdt sig på Kvisselvej mellem Kvissel Station og Skagensvej i tidsrummet fra kl. 22.30 til kl. 00.00.

- Af hensyn til den videre efterforskning i sagen har vi behov for at få lavet et præcist tidsbillede af, hvem der måtte være kommet og gået på strækningen den aften, hvor drabet fandt sted. Der var en del trafik blandt andet fra folk som var på vej hjem fra arbejde. Vi vil meget gerne høre fra alle som befandt sig på strækningen i det tidsrum, uanset om de har set noget konkret eller mener at kunne bidrage med noget eller ej, siger politikommissær Lars Nørskov Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Drabsvåben fundet

To personer sidder varetægtsfængslet i sagen. Det drejer sig om den knivdræbte 40-årige kvindes 15-årige datter og en 28-årig mand. De er sigtet for i forening at have dræbt den 40-årige kvinde med adskillige knivstik.

Politikommissæren oplyser, at den kniv som blev fundet i en grøft i nærheden af huset, hvor drabet skete, formentlig er drabsvåbnet. Kniven er ved at blive nærmere undersøgt for DNA-spor.

Lars Nørskov Jørgensen slår fast, at der ikke er yderligere anholdelser på vej i sagen.

Opholdt du dig eller kørte du på Kvisselvej mellem Kvissel Station og Skagensvej onsdag aften mellem kl. 22.30 og midnat, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.