Københavnere griner af Hjørring Revy

Københavnere morer sig over det samme som nordjyder, konstaterer medvirkende

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er rift om billetterne til Hjørring Revyen i København, hvor man spiller i Glassalen i Tivoli. Privatfoto

KØBENHAVN:Københavnerne kan også godt lide årets udgave af Hjørring Revyen.

Det kan direktør Henrik ”Baloo” Andersen konstatere efter fredagens københavnerpremiere på 40 års jubilæumsudgaven af revyen.

Revyholdet er flyttet til Glassalen i Tivoli, hvor de opfører revyen igen torsdag, fredag og lørdag.

- Det er fantastisk at spille for 900 mennesker på én gang, siger Henrik ”Baloo” Andersen, som på forhånd havde været spændt på, om københavnerne også kunne lide de mere lokalt prægede historier, som for eksempel nummeret ”Danmarksmestre” om konkurrencen mellem Hjørring og Hirtshals.

- Men der var ingen grund til bekymring. Den gik rent hjem, siger han.

Skuespillerne og direktøren er enige om, at der ikke er stor forskel på københavner-humor og provinshumor:

- Vi griner af de samme ting.

Ved premieren i Tivoli mødte en lang række kulturpersonligheder op, blandt andre kulturminister Marianne Jelved (R).

På scenen er i år Ina-Miriam Rosenbaum, Karsten Jansfort, Tom Jensen, Trine Pallesen og Donald Andersen.

En række hjørringensere var kørt i bus til København for at være med til premieren. Heriblandt borgmester, Arne Boelt (S), som uddelte frisk luft på dåse til københavnerne.

Han holdt en tale efter premieren, hvor han roste Hjørring revyens betydning for Hjørring Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Slagsmål ved havnen i Aalborg: 19-årig stukket med genstand
Luk