Hobro

Købte mobiler og sofaer på andres regning

En mand fra Hobro modtog tirsdag en fængselsdom for at købe stort ind på med andres kreditkortoplysninger

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

HOBRO: Dyre mobiltelefoner, fjernsyn, fælge til bilen, møbler heriblandt sofaer, spillekonsoller og så videre var blandt de ting en mand fra Hobro har købt på andres regning siden midt 2015.

Via stjålne kreditkortoplysninger fra forskellige personer købte han stort ind af møbler, tøj og teknik.

Via blandt andet et sammenfald af adresser og taletidskort samt overvågning af pakkeudleveringen blev manden dog identificeret og tirsdag dømt for bedrageri i 28 tilfælde.

Fængselsdom

I alt er der brugt for over 230.000 kroner, og det udløste en dom på otte måneders fængsel, hvoraf de fire er betingede.

Det oplyser specialanklager Mette Vestergaard.

Manden nægtede hele vejen igennem at udtale sig, og derfor er det også uvist, hvordan han fik fat i kreditkortoplysningerne, og hvad han skulle med tre sofaer og to Playstations blandt andet.

Kun nogle af tingene blev fundet på mandens adresse.

Stjal virtuelt våben

Udover at have brugt andres dankort, blev han dømt for at have bedraget i en sag om salg af et våben i det populære computerspil Counter-Strike, der er et skydespil.

Her bedrog han sælgeren af det virtuelle våben ved at fremsende en falsk kontooverførsel på 4500 kroner. Pengene så sælgeren dog aldrig.

Manden nægtede sig skyldig, men endte med at modtage dommen, oplyser anklageren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden