Hæleri

Købte stjålet kosmetik

Aalborgenser nægtede tyveri men blev dømt for hæleri.

Han nægtede tyveri af kosmetik og hudplejemidler for knap 409.000 kroner, men kunne erkende hæleri ved at have købt en del af de stjålne effekter. Derfor blev en mand i tyverne fra Aalborg mandag idømt 30 dages fængsel ve byretten i Aalborg. Med i dommen var også besiddelse af anabolske steroider i form af 30 stk. Boldebolin. Anklager John Kølbæk gik efter at få manden dømt for indbruddet i Afrodite Fodpleje i Nørresundby i juli, hvor der blev stjålet kosmetik og hudplejeprodukter for knapt 409.000 kroner. Selv om manden tidligere er dømt for tyverier, fandt retten det ikke bevist, at han havde med dette indbrud at gøre. I stedet erkendte manden hæleri ved at have købt produkter fra butikken svarende til en værdi på godt 13.500 kroner. Han kunne dog hverken huske, hvor meget han havde givet for varerne, eller hvem han havde købt dem af.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden