Køer og heste dårligt behandlet
Deltidslandmand får strakspåbud for ikke at behandle sine dyr ordentligt
Var våde og manglede mad
Et eftersyn viste, at dyrene i Mosbjerg også trængte til tør strøelse. Derudover var de også for magre, så politiet besluttede sig for at give et strakspåbud.
- De skal have noget ordentligt at æde og så skal de have noget tørt strøelse at gå i. Vi har set værre, men det var grelt nok, siger leder af beredskabet i Hjørring, Torben Rimmen Pedersen fra Nordjyllands Politi.
Inden for få dage vil der blive fulgt op på, om dyrene får det, de har brug for.