Køreteknisk anlæg reddet

Mogens Davidsen og Morten Lund Dam fra AMU Nordjylland får overrakt nøglerne til Køreteknisk anlæg af Mette Larsen.
Mogens Davidsen og Morten Lund Dam fra AMU Nordjylland får overrakt nøglerne til Køreteknisk anlæg af Mette Larsen.

AMU Nordjylland i Aalborg er blevet forpagter af køreteknisk anlæg i Nørresundby og har dermed forhindret en planlagt lukning af anlægget.

Underskriften er sat på kontrakten fra Forsvarets Ejendomsstyrelse, og nøglen er netop blevet overleveret.

- Det er en stor dag for os, siger Morten Lund Dam, der er uddannelses- og markedschef hos AMU Nordjylland.

- Vi ser frem til de mange spændende muligheder, som aftalen åbner op for. Som forpagter positionerer vi os for alvor som en stærk samarbejdspartner inden for transportbranchen i Nordjylland, og vi har nu endnu bedre forudsætninger for at servicere vores kunder, uddyber han.

Planen er at drive anlægget videre som hidtil, og dermed har eksempelvis køreskoler fortsat mulighed for at leje sig ind i forbindelse med undervisning på manøvrebaner og i køreteknik. Samtidig overvejer AMU Nordjylland nye transportaktiviteter til anlægget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden