Røverier

Kørte galt efter hjemmerøveri

Ulykke i Brønderslev afslørede hjemmerøvere

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 17:04

BRØNDERSLEV/AGERSTED: Hjemmerøvere blev afsløret, da de kørte galt i Brønderslev.

Uheldet skete ved Risagergade-Bredgade i Brønderslev. Her kørte tre mænd ved 7.30-tiden søndag galt i deres bil.

Bilen fortsatte gennem en hæk og fortsatte over i naboens have og videre herfra over i en tredje families indkørsel. Her endte køreturen, da bilen kom til at holde på tværs i indkørslen, der skråner nedad.

Politipatruljen, der nåede frem, kunne konstatere, at to af de tre mænd var efterlyst for et hjemmerøveri, der var sket klokken 3.50 på Præstbrovej i Agersted.

Her havde to mænd stjålet iPad, telefoner med videre hos en kvinde, der genkendte den ene af mændene.

De tre anholdte er alle 20 år. Måske bliver den ene fremstillet i grundlovsforhør, da han er prøveløsladt.

Forsiden