Tyverier

Kørte stjålet bil i vandet

Gerningsmændene slap væk efter bil røg i vandet ved Egense

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

EGENSE: En stjålet Citroen Xantia endte natten til tirsdag i vandet ved færgelejet ud for Egense øst for Aalborg.

En beboer på en campingplads i nærheden vågnede ved, at en bil gassede voldsomt op, og kort efter lød der et kæmpe brag.

Manden skyndte sig ned på havnen, hvor han straks spottede en bil i vandet.

Fodspor på land

Der blev straks slået alarm, og Falcks dykkere blev sendt i vandet, men der var ingen i det våde element.

Til gengæld blev der fundet fodspor på land efter to personer. Det viste sig, at bilen kort forinden var blevet stjålet fra et sommerhus på Revlevej i nærheden. Biltyvene var tilsyneladende blev fristet af, at nøglerne ifølge politiet sad i bilen.

- Vi har en teori om, at to personer kørte ræs i bilen. De er kommet for tæt på kanten, så bilen røg i vandet, men det lykkedes dem selv at komme op, siger vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi

Gå til relaterede emner

Forsiden