Kold sommer giver sen vinhøst
På Vinens Dag fik gæsterne på Heden Vingård et indblik i udfordringerne som vinavler i det kolde nord
Opdateret kl. 19:27
VESTER HASSING: I sine 23 år som vinavler har Hans Magnussen endnu ikke oplevet en så sen modning som i år. En kold forsommer betyder, at druehøsten kommer mindst fire uger senere i hus.
- Det har været koldt i så lang tid denne forsommer, at modningen af druerne er langt bagud, siger Hans Magnussen, der har dyrket og produceret vin uden for Vester Hassing siden 1993.
Lørdag var Vinens Dag med åbne vingårde 40 steder landet over.
Druerne hænger på klaserne, men det er et spørgsmål om tid, før vinavlerne må se sig nødsaget til at høste sure druer.
- Det tegner ikke så godt. Hvis ikke de er modnet inden frosten sætter ind, må vi lave druegelé og saft i stedet, siger Hans Magnussen fra Heden Vingård.
Mousserende vin også et bud
Hvis årets høst kun giver syrlige druer, har vinavlerne mulighed for i stedet at lave mousserende vin som champagne. Både Danmarks største vinavler, Tom Christensen fra Kalundborg, og Fyens største producent, Jan Nyholmgaard, overvejer at lave champagnelignende vine i år i stedet. Også Hans Magnussen ser mousserende vine som en mulighed.
- Det kan også blive en mulighed, hvis druerne kan bruges bedre til det, siger Hans Magnussen.
Vinavleren vil se tiden an, da druerne endnu kan nå at blive modne inden frosten sætter ind.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.