Hørdum

Koldby/Hørdum rykker op i serie 2

Koldby/Hørdum sikrede oprykningen med en sikker sejr på 3-0 over Vestervig/Agger, der rykker ned

Succestræneren Elo Hansen fik en velfortjent lufttur, efter oprykningen til serie 2 var en realitet. Han kom tilbage til trænerposten i januar 2015 og har siden da taget turen med holdet fra serie 4 til serie 2. Foto: Diana Holm
Succestræneren Elo Hansen fik en velfortjent lufttur, efter oprykningen til serie 2 var en realitet. Han kom tilbage til trænerposten i januar 2015 og har siden da taget turen med holdet fra serie 4 til serie 2. Foto: Diana Holm Foto: Diana Holm

HØRDUM: En uafgjort kamp 2-2 i mandags gjorde afslutningen i serie 3 rigtig spændende. Måske blev den også mere spændende end nødvendigt, for Koldby/Hørdum gik på banen fredag aften på den usædvanligt stærke hjemmebane og spillede oprykningstrøjerne til serie 2 i hus uden svinger i valsen.

Derfor var det også fortjent, at de hvidblusede på hjemmebanen kunne væde hinanden og græstæppet i champagne og øl og give træner Elo Hansen en lufttur.

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Det var virkelig ikke det, vi havde regnet med, da sæsonen gik i gang, fortæller Koldby/Hørdum-træneren, der nu kan bryste sig af sin anden oprykning siden januar 2015, hvor han igen satte sig i trænerstolen hos Koldby/Hørdum.

Kampen hurtigt punkteret

Kravet var meget enkelt for Koldby/Hørdum, der var tvunget til at vinde og sikre sig tre point, hvis de ikke ønskede at sende oprykningsmuligheden videre til ærkerivalerne fra Nors. Derfor kunne nerverne også meget hurtigt blive et tema.

- Det er altid spændende, når man skal spille sidste kamp og skal bruge en sejr. Det kan hurtigt give masser af spænding og nervøsitet, men vi snakkede om, at vi skulle spille vores spil, og så skulle det nok komme, siger Elo Hansen.

Nederlaget til Vestervig/Agger betyder, at holdet må en tur ned i serie 4.

- I starten af både første og anden halvleg var vi simpelthen ikke koncentrerede nok. De straffede os hårdt og kynisk, og det er det, et tophold kan, siger VA-træner Martin Bertelsen.

- Vi kunne mere, end vi har vist i denne sæson, så det er selvfølgelig pisse irriterende, fortsætter han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden