Hørdum

Koldby/Hørdum slagtet med tenniscifre

Ingenting ville lykkes for thyboerne, der indkasserede pinligt nederlag

Koldby/Hørdum havde ikke en chance mod Lemvig, der vandt søndagskampen 6-0. Foto: Bo Lehm
Koldby/Hørdum havde ikke en chance mod Lemvig, der vandt søndagskampen 6-0. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

HØRDUM: Der var øretæver i luften på Hørdum Stadion søndag aften. Koldby/Hørdum modtog en gedigen lussing på 6-0 af Lemvig.

Koldby/Hørdum taber sjældent på hjemmebanen, og søndagens resultat var da også det vildeste, træner Elo Hansen har prøvet i sin tid i Sydthy.

- Nu har jeg været træner i Koldby/Hørdum i fem år sammenlagt, og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg kan ikke engang huske, hvornår vi sidst tabte med mere end to på hjemmebane, fortæller Koldby/Hørdum-træneren, der ganske enkelt var målløs efter den ensrettede kamp.

- Vi var slet ikke med i hele kampen. Vi kunne ikke vinde vores dueller, vores mand-mod-mand-situationer eller bare sparke boldene ordentligt væk, fortæller Elo Hansen ærligt.

Bagud 2-0 ved pausen ville hjemmeholdet gå ud og lade, som om det var en helt ny kamp, men det hjalp heller ikke ret meget på spillet.

Koldby/Hørdum fik et gult kort, og da Lemvig efterfølgende scorede to mål på bare to minutter, var kampen afgjort.

- Der var slet ikke noget, der lykkedes. Vi prøvede at rokere rundt og ændre andre ting, men troen var slet ikke på tingene, fortæller Elo Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden