Kolleger sætter pris på folkeblad
Opdateret 14. marts 2017 kl. 11:10
HADSUND: Hadsund Folkeblad kan i det kommende år - med fuld ret - titulere sig "Himmerlandsgruppens bedste ugeavis".
Det synlige bevis på hæderen fik redaktør Hans Henrik Rasmussen og områdechef Martin Krogh forleden overrakt i forbindelse med Himmerlandsgruppens årsmøde.
Himmerlandsgruppen består af i alt ni lokalaviser: Aars Avis, Farsø Avis, Folkebladet Støvring, Hadsund Folkeblad, Hobro Avis, Nibe Avis, Vesthimmerlands Folkeblad, Vesthimmerlands Avis og Østhimmerlands Folkeblad.
Prisen som "Himmerlandsgruppens bedste ugeavis" blev første gang uddelt i 2014, og for at komme i betragtning til prisen skal ugeaviserne i det himmerlandske bl. a. "have præsteret redaktionelle forbedringer i et forsøg på bedst muligt at afspejle hvad der rører sig i udgivelsesområdet, og forbedringerne skal sætte et positivt aftryk på avisens målinger i Gallup", som direktør i Himmerlandsgruppen, redaktør Thorkil Christensen, Aars, forklarede det i forbindelse med prisoverrækkelsen.
De tre foregående år er prisen som "Himmerlandsgruppens bedste ugeavis" gået til Folkebladet Støvring, Nibe Avis og Farsø Avis.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.