Brandstiftelser

Kolonihavehuse angrebet med molotovcocktails

Et hus brændt ned i Budumvang i Aalborg Øste - et andet slap med udvendige skader

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brand i kolonihave, Budumvang. Foto: Daniel Bygballe

AALBORG ØST: To kolonihavehuse i kolonihaveforeningen Budumvang i Aalborg Øst blev i nat angrebet med molotovcocktails.

Angrebet fandt sted ved 3.30-tiden, og det ene af husene udbrændte totalt, mens ilden ved det andet hus, der ligger blot 100 meter fra det udbrændte hus, var gået ud af sig selv og kun har forårsaget udvendige skader på kolonihavehuset.

- Vi fandt flasker med brandbare væsker på brandstederne, så der er helt sikkert tale om påsatte brande. Samtidig fandt vi fodspor og spor efter to knallerter i den nyfaldne sne, så vi er helt sikre på, at der er tale om påsatte brande, siger vagtchef Peter Redder, Nordjyllands Politi.

Beredskabscenter Aalborg blev kaldt til brandene, men trods ihærdig indsats kunne de ikke forhindre det ene hus i at brænde ned.

Ingen vidner

- Vi har jo haft en del påsatte brande i området, men vi kan endnu ikke sige om der er sammenhæng med tidligere brande. Foreløbig har vi sikret sporene ved de to seneste brande, og så må vi se hvad efterforskningen fører til, siger vagtchefen.

Der var ingen i husene på denne tid af året, og politiet har ikke kendskab til vidner til de to ildspåsættelser, men hører naturligvis gerne fra eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt mellem klokken 3 og 4 natten til søndag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.