Sport

Kom indenfor i AaB’s nye superligahus

Superligaklubben har bygget nye faciliteter for knap 10 millioner kroner

Spillere og trænere er flyttet ind i det nye superligahus. Foto: Claus Søndberg
Spillere og trænere er flyttet ind i det nye superligahus. Foto: Claus Søndberg

Opdateret 15. oktober 2016 kl. 10:18

AALBORG: AaB’s superliga-mandskab har efterhånden holdt til i det gamle klubhus på Hornevej i umindelige tider, men nu har klubben opført en spritny og moderne bygning til superliga-holdet.

- Det har været en strategisk prioritering - også fra bestyrelsens side. Vi er nødt til at investere i fremtiden, og i stedet for at bruge alle pengene på kort sigt og hente en masse dyre spillere, så har vi investeret i infrastruktur og faciliteter, forklarer sportsdirektør Allan Gaarde.

Den nye bygning er på 750 kvadratmeter og har kostet i underkanten af 10 millioner kroner at opføre. Og bygningen rummer alt, hvad et topprofessionelt mandskab behøver. Derfor kalder Allan Gaarde også selv faciliteterne for noget af det bedste i Danmark.

Superligabygningen indeholder blandt andet trænerkontorer, nyt stort omklædningsrum, taktikrum og stort depotrum til opbevaring af spilletøj.

Torsdag 3. november klokken 13 holder AaB åbent hus i den nye superligabygning, og der har offentligheden mulighed for at blive vist rundt i den nye bygning af AaB-spillerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden