Kom til uddannelsesaften
Du bliver klogere på mulighederne
SÆBY: Ungdommens Uddannelsesvejledning i Frederikshavn Kommune arrangerer i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne fire uddannelsesaftner den 22. – 24. september og 30. oktober for elever i 8. til 10. klasse samt for deres forældre.
Med disse arrangementer sikrer uddannelsesvejledningen sig, at elever og forældre får samme beslutningsgrundlag, at forældrene kvalificeres til at snakke uddannelse med deres børn, og at forældrene kan sammenligne forskellige uddannelser.
Alle aftner er bygget op over følgende skabelon:
Hver institution får 5-10 min. til at præsentere sig selv for de fremmødte, og derefter er der mulighed for at besøge 2 institutioner ad to omgange. Detaljerne fremgår af det program, som alle elever har modtaget.
Vi opfordrer alle til at besøge to uddannelser - også selv om man på forhånd har afgjort med sig selv hvilken uddannelse, man vil følge.
Arrangementerne bliver afholdt efter denne plan:
Mandag d. 22. september Sæbygårdskolen
Tirsdag d. 23. september Frydenstrandskolen
Onsdag d. 24. september Skagen Skole
Torsdag d. 30. oktober Frederikshavn 10. klassecenter
Tilmelding skal ske elektronisk på www.uu.frederikshavn.dk
- Vi håber, at rigtig mange vil støtte op om arrangementerne ud fra to helt enkle logikker: Uddannelsesvalget skal foretages på det bedst mulige grundlag og ikke mindst, at uddannelse er nøglen til inklusion i samfundet. Uden uddannelse er risikoen for at komme til at stå udenfor i flere samfundsanliggender betydeligt større end med en uddannelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.