Rakkeby

Kombineret sand- og vandgravsspil i Rakkeby ...

Premieren druknede i regn, men friluftsteater håber at kunne indhente noget af det forsømte

Prøve-vejret var betydeligt bedre end premiere-vejret i sandgraven i Rakkeby.Foto: Carl Hansen
Prøve-vejret var betydeligt bedre end premiere-vejret i sandgraven i Rakkeby.Foto: Carl Hansen

Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:49

RAKKEBY: Premieren er altid noget særligt - også, når det gælder det traditionsrige sandgravsspil i Rakkeby, hvor knap et halv hundrede frivillige på og omkring scenen hvert år opfører en forestilling.

Men det var vejrguderne ligeglade med torsdag, hvor lang tids forberedelse på stykket ”I Grevens Fodspor” ellers skulle have stået sin prøve - krydret med et bål og en tale, da det jo samtidig var sankthans-aften.

- Men det styrtede jo ned, så vi måtte aflyse. Enkelte publikummer var mødt frem, men de lovede, at de ville komme tilbage til en af de andre forestillinger, lyder det fortrøstningsfuldt fra Peder Kallesøe, der både medvirker i årets stykke og er formand for det lokale friluftsteater. Til daglig er han organist i Rakkeby Kirke.

Premiere-aftenen i Rakkeby er traditionelt den dag, hvor der kommer flest publikummer, men noget af det forsømte kan indhentes, hvis vejret arter sig til resten af forestillingerne: Det vil sige fredag aften, lørdag og søndag eftermiddage samt mandag og tirsdag aftener i næste uge.

Og sankthans-bålet fyrer man i øvrigt i stedet af fredag aften.

Eventuelle overskud sparer friluftsteatret i Rakkeby op, så der i ny og næ er råd til at købe rettighederne til mere kendte forestillinger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden