På Christiansborg var tilliden til Forsvarets øverste ledelse fordampet for længst, og blandt soldaterne i de operative enheder har vittighederne om forsvarschefen og den øverste ledelse floreret længe.

Ensidig planlægning og fejl førte til fratrædelse

Årsagen er den, at Flemming Lentfer med sin ledelse har optrådt egenrådigt og omgivet sig med rygklappere uden lyst eller vilje til at inddrage værnene i sin militærfaglige rådgivning, som primært var hans eget projekt, der ramte helt uden for skiven i forhold til de politiske forventninger. 

Hvor politikerne ønskede at opfylde NATO's styrkemål hurtigere, stillede Flemming Lentfer spørgsmålstegn ved dem og kom op med en plan, der favoriserede hans eget flyvevåben. 

Hvor politikerne forventede et militærfagligt oplæg til de kommende delforligsforhandlinger med flere optioner, valgte Flemming Lentfer alene at give dem sin egen plan.

Samtidig har Flemming Lentfer gennem flere år advaret mod at tilføre for mange penge til Forsvaret for hurtigt, fordi det ifølge ham tager "syv år at købe og implementere en ny materielgenstand i Forsvaret". På den baggrund fik han hurtigt øgenavnet "Flemming 7 år", og det var ikke positivt ment. 

Da historien om alle problemerne på fregatten "Iver Huitfeldt" under nedkæmpelsen af fire droner den 9. marts ramte forsvarsministeren, uden at han havde hørt et ord om dem, var bægeret lige ved at flyde over.

Forsvarschefen fik et døgn til at fremkomme med en redegørelse, og end ikke det kunne han finde ud af. Redegørelsen blev lækket til TV2, og det gjorde forsvarsministeren rasende. Da den så også indeholdt fejl og blev erstattet af en anden version en time før ministerens møde med forligskredsen, var Flemming Lentfers skæbne beseglet. Og tak for det.

Håb er ikke en forsvarsstrategi

Nu skal Michael Hyldgaard løse problemerne sammen med forsvarsministeren, og det er mildest talt en opgave med udfordringer, for faktum er, at Forsvaret ganske enkelt er gået i stykker. 

Materiellet virker ikke, og personellet flygter.

For at sende én fregat til Det Røde Hav måtte Søværnet strippe de resterende fire for materiel, kanoner og personel, som dermed sejler ukampdygtige tilbage. Det samme gør skibene i Nordatlanten, som skal på værft hver anden dag på grund af havari, og så har de heller ingen kanoner, der fungerer, hvorved Danmark heller ikke på det punkt lever op til NATO's styrkemål.

Hæren kunne ikke udsende en sølle bataljon på 800 mand i mere end 12 måneder til Letland, hvorfor vi allerede i maj 2023 måtte melde pas til NATO og lade andre lande tage over. I Hæren mangler hver fjerde konstabel, og blandt de unge officerer forlader 13-14 procent Forsvaret hvert år, fordi en tilværelse som civil lyder mere attraktiv.

I Forsvaret mangler der våben, ammunition, køretøjer, reservedele, natkampudstyr, sløringsnet, radioer, kikkerter og infanterikampkøretøjerne er så nedslidte, at de bliver fragtet på blokvogn ud i skydestillingerne, når de skal på skydelejr.

Med andre ord er det danske forsvar anno 2024 en moderne potemkinkulisse helt ude af stand til at forsvare noget som helst. Og mens milliarderne nu bliver kørt på paller ind i Forsvarsministeriet, er de operative enheder netop blevet præsenteret for nye millionbesparelser resten af 2024, fordi økonomien ikke hænger sammen.

Under Corona-pandemien sagde Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, at "håb er ikke nogen strategi". Det skulle hun nok at have formidlet videre til Forsvarsministeriet, hvor håb efterhånden er det eneste, vi som borgere har tilbage at klamre os til.

Faktum er, at Forsvaret er kollapset.

Peter Ernstved Rasmussen er vært på det ugentlige debatprogram ’Frontlinjen’ på Radio4 og er derudover stifter og chefredaktør på netmediet OLFI.

Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist fra SDU i Odense, har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde og har blandt andet været udsendt som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina i 1993 med rang af sergent og som presse- og informationsofficer til Irak i 2004-2005 med rang som midlertidigt udnævnt kaptajn.