For dem, der ikke turde eller magtede at gå benhårdt efter karrieren - eller for dem, der ganske enkelt ikke har råd til at bo i de større byer. For dem, der ikke har andre muligheder. 

Det er konsekvensen af et ensidigt og langvarigt fokus på urbaniseringens herligheder. 

Men det er langt fra virkeligheden. 

Vi, der aktivt vælger landsbyerne til, ved det. Og statistikken bekræfter det.

Mange unge flytter til de større byer for at studere, men når studietiden er ovre, vælger en betydelig del at bosætte sig i mindre byer og landsbyer i landsdelen. Det er et bevidst valg – ikke en nødløsning.

Sådan er det også Astrid Refsgaard Møller og Mads Wedderkopp, som Nordjyske har interviewet.

Bankerne sagde nej på stribe, og ejendomsmæglerne anbefalede dem også at lade være. Alligevel er de i øjeblikket i gang med at bygge hus i Hvornum - en by med omkring 300 indbyggere, der hverken kan prale af børnehave, skole eller købmand. Men for familien er det det helt rigtige. De flytter dermed tilbage til Astrid Refsgaard Møllers barndomsby: 

- Seks dage efter min studentereksamen pakkede jeg mine tasker. Jeg skulle bare væk. Dengang troede jeg vist, at "det rigtige liv" lå et helt andet sted. Men jeg kunne også godt mærke, hvordan jeg i løbet af min studietid følte mig mere og mere rodløs og søgende og skuffet over, at alle de lovede muligheder i byen og med uddannelsen ikke rigtig blev til noget alligevel, siger 34-årige Astrid Refsgaard Møller. 

Familiens historie er langt fra usædvanlig. 

Det er også nogle af de samme elementer, der er på spil i DR's seermagnet "Røverkøb i provinsen", der handler om at hjælpe boligsøgende familier og par med at købe og renovere bolig uden for de store byer. 

Første afsnit i programserien havde nået tæt på en million seere, inden serien midlertidigt blev taget af skærmen.

Programmet blev beskyldt for at vildlede seerne. Konceptet bygger på, at ejendomsmægleren i programmet præsenterer tre huse for de boligsøgende par – men et af parrene stod frem og fortalte, at de selv havde fundet deres hus - uden hjælp fra produktionen, selvom det blev fremstillet anderledes. DR er nu i gang med at undersøge hele serien og rette fejlene.

Det er brandærgerligt, at der er en så graverende fejl i programmets præmis. For det er vigtigt og nødvendigt at blive præsenteret for, at "Udkantsdanmark" sagtens kan danne rammer om familiedrømmen. Også i de landsdækkende medier. 

Og netop det perspektiv er langt mere konstruktivt end programmets forgænger "I hus til halsen", som fokuserede på usælgelige huse i provinsen.

Virkeligheden er, at rigtig mange vælger at bo i provinsen - ikke af nød, men af lyst. I landdistrikterne og i landsbyerne. Det er ikke en nødløsning, kompromis eller et alternativ. Det er for mange førstevalget, den perfekte ramme for et meningsfuldt liv.