Svare-udvalgets rapport forudsiger, at afgiften vil koste mange arbejdspladser i landbruget - og dermed i landdistrikterne.

Landbruget bidrager til samfundet med en produktion på knap 200 milliarder kroner og beskæftiger ca. 180.000 mennesker. Hertil kommer lokale tømrer, elektrikere, vognmænd, smedeværksteder, maskinforhandlere osv.  Listen over virksomheder, der arbejder for fødevareproduktionen, er lang.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, udtalte i programmet "Bezzervizzerne", at landbruget er økonomisk ubetydeligt for Danmark.

Måske er det et godt udgangspunkt for at prøve at forstå de udtalelser om CO2-afgift, der kommer fra forskellige såkaldte vismænd, professorer, tænketanke, osv.  For dem bunder det hele i økonomi, og ikke de mennesker, der lever i landdistrikterne.

Måske er landbruget ikke økonomisk vigtig for Danmark, men landbruget er afgørende vigtigt for landdistrikterne.

CO2-afgiften er ikke løsningen

I øjeblikket diskuteres kun afgifter på landbruget, men nu fjerner afgifter jo ikke CO2 - det er en skat til staten. Jeg mener, vi skal væk fra topstyret pålæg af skatter og afgifter, som redskab i Danmark. Vi har rigeligt af dem i forvejen.

Det er bedre, vi bruger energien på at innovere løsninger. Det har gennem alle tider været danskeres styrke, der til stadighed har givet os store eksportindtægter og har skabt mange arbejdspladser.

Her kan man f.eks. fremhæve biogas, der for få år siden var ubetydelig i forhold til russergas, men nu forventes at kunne dække hele Danmarks gasforbrug i 2030.

Det er en succeshistorie skabt af innovation og retningsgivende tilskud.

Hvorfor arbejder regeringen så med en afgift-løsning, når denne har omfattende negative effekter, som vil give landdistrikterne til følge?

Det er vi mange, der er uforstående overfor.

Tør resten mene noget om CO2-afgiften 

Det er meget vanskeligt at forstå det politiske landskab i øjeblikket, både på tværs af partierne - men også internt i partierne - specielt i den borgerlige side af salen.

Venstres økonomiminister, Stephanie Lose, slår fast at der kommer en afgift uanset hvad. Det må jo betyde, at Lose tilsidesætter regeringsgrundlaget: at afgiften ikke må koste arbejdspladser og udfasning af produktion til andre lande. 

Samtidig siger den københavnske borgmester, Jens-Kristian Lütken (V) – til "Altinget", at det har gået bedst for Venstre, når man har evnet at favne både land og by,.

Det lyder rigtigt, og jeg tror det gælder for alle partier i Folketinget.

Støjberg vinder vælgere på landet med letforståelige argumenter, og siger hun ikke kommer til at stemme for afgifter, der vil gøre det vanskeligere at bo i landdistrikterne.

Men hvor er resten af den borgelige side af salen? Er de bange for at miste by-stemmer, eller hvorfor har de "uld i munden"?

Kommunernes Landsforening (KL) mener slet ikke noget - eller måske forstår de ikke, at resultatet af en CO2-afgift er et voldsomt angreb på velfærden i landdistriktskommunerne.

Vi ønsker alle at gøre en indsats for klimaet

Jeg tror ikke vælgere i byen synes, det er rigtigt at forringe velfærden i landdistrikterne i klimaets navn. Hvorfor skulle de mene det? 

Vi jo er alle enige om, at der skal gøres en indsats for klimaet. Klimatiltagene skal tages med baggrund i løsninger, hvor specielle befolkningsgrupper, egne af landet eller sektorer ikke rammes ødelæggende hårdt eller deres livskvalitet forringes.

Jeg er en del af Venstre byrådsgruppen i Jammerbugt Kommune, der i særlig grad er en landdistrikts-kommune med knap 39.000 borgere. Vi har er ingen store byer og er derfor også helt igennem landdistriktskommune.

Vi fører en aktiv landdistriktspolitik og supportere de foreninger og "ildsjæle", der kæmper en forbilledlig kamp for at holde liv i by og skole - så at vi har "det gode liv" i hele vores geografiske store landkommune.

Hvis Svarer-rapportens højeste CO2-afgift gennemføres i vores kommune og en fjerdedel af landbrugene går konkurs, som udtalt af professoren, vil vi som kommunen stå overfor uoverstigelige udfordringer med mange borgere og ansatte, der skal finde nyt arbejde. 

Det vil nødvendigvis blive i andre egne af landet og sandsynligvis i bykommuner.

Jeg har derfor også vanskeligt ved at tro, at der er politisk opbakning til en CO2-afgift i vores byråd uanset partifarve, for afgiften er et angreb på grundlæggende værdier i vores kommune.

For mig at se, er vi på vej mod det delte samfund i Danmark. 

Der er os, som gerne vil udvikle landdistrikterne, bevare skoler, dagplejetilbud, lokale butikker mv. 

Vi kæmper mod rabiate holdningsprægede NGO'er og bypolitikkerne, der ikke forholder sig sønderligt til os, der lever på landet. De melder sig klar til at reducere produktionen i landdistrikterne med en fjerdedel - fordi det er den billigste måde for Danmark at opfylde nogle klimamål på.

Hvis regeringen pålægger fødevareproduktionen en CO2-afgift og dermed ødelægger dynamikken i landdistrikterne, tror jeg desværre, vi ender i ufred og ballade.