Hver onsdag underviser jeg en gruppe mænd i korsang. 

En af dem har haft 45-års jubilæum, mens en enkelt af sangerne blot er i starten af 20’erne. 

Fælles for dem er deres kærlighed til at synge, men vigtigst af alt er fællesskabet og venskaberne, der for mange af mændenes vedkommende efterhånden er blevet livslangt. 

Et kor er som et arkiv af minder. Gamle anekdoter om fælles oplevelser og afdøde medlemmer. Akkompagneret af sange, der minder om en for længst overstået tid, og sange, der giver indblik i perioder, man måske ikke selv har gennemlevet, men som kan erfares ved at synge om dem.

Dit liv består af parenteser

Og så er det et foreningsliv i forandring.

For i Danmark anno 2024 er der noget lidt gammeldags over foreninger, der er forbeholdt det ene køn. 

Man kan næsten høre kritikken for sig, når man insisterer på, at der er fællesskaber, der ekskluderer på baggrund af et menneskes køn; ikke på evner, præferencer eller alder, men på kønnet alene. 

Men de eksisterer stadig i bedste velgående både formelt og i mere skjult omfang.