For 20 år siden sagde Rolf Jensen, daværende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, i et interview:

- Ingen kan bevise fremtiden. Den er usikker – det er grundvilkåret. Så kan du jo sige, at vi må lade den ligge, når det er sådan. Det ville akademisk set være tilfredsstillende, men driver man virksomhed, er man nødt til at træffe beslutninger vedrørende fremtiden. Vel vidende at den er usikker.

Usikkerheden – især forstået som de mange eksterne og interne faktorer, der påvirker en virksomhed – er ikke just blevet mindre i de to årtier, der er gået siden da. Uanset hvilken type virksomhed man driver, stilles der konstant og med stadig større hastighed nye forventninger og krav. Og man kan ofte(st) ikke på forhånd lodde, i hvilken retning tingene vil gå næste gang, der sker større ændringer.

Behovet for fornyelse findes selvsagt også i en gammel kulturinstitution som Aalborg Zoo. Her er der tale om en – i hvert fald frem til omkring årtusindeskiftet – ret langsom proces, hvor vi udviklede os fra et menageri med præsentation af eksotiske dyr i små bure til en international forsknings- og formidlingsinstitution. Udviklingen tog for alvor fart, da vi i 1999, i øvrigt som den første zoo i verden, blev miljøcertificeret. 

Og i dag tager vi syvmileskridt, for som det fremgår af den vision, vi fastlagde for et års tid siden, skal haven være kendt for at integrere verdensmålene i arbejdet for at bevare truede dyrearter.

Det er nemt at skrive ”verdensmål” i en strategi, men langt sværere at gøre det til en aktiv del af ens hverdag. At gøre verdensmål til hverdagsmål. Vores vigtigste opgave er at bidrage til at sikre og bevare klodens natur og dyremangfoldighed. 

Det er direkte adresseret og målsat i verdensmålene, der derfor skal være en evig inspiration, driver og målsætning, som vi afsøger i alle relevante aktiviteter. Det skal være et grund-dna og en tilgang til alt, hvad vi gør og vil. Kun på den måde kan vi fortsat udvikle zoo med retning og relevans.

Det seneste konkrete eksempel på efterlevelsen af dette er vores nye orangutanganlæg. Det er etableret på samme sted, hvor vi tidligere havde disse dyr, men der er i den grad ændret på både måden, orangutangerne lever på og hvordan vi formidler viden om dem til gæsterne. Der er ikke flere kvadratmeter end hidtil, men ved at tænke i kubikmeter, har vi kunnet udvikle anlægget på en ny måde. 

Det er samme tankegang, der i overført betydning ofte må til i en given erhvervsvirksomhed: Kan du ikke udvide i bredden, kan du måske så at sige give din udvikling højde.

Til slut endnu et citat fra artiklen med Rolf Jensen:

- Hvis du ikke træffer beslutninger om fremtiden, gør du det implicit – du har bare ikke fået dine præmisser klar. Så får du ikke opklaret, om det er held eller dygtighed. Du får nok et udfald, der er positivt eller negativt, men du har ingen lære af det.

Det er jo netop, hvad det handler om: At vi løbende udvikler vores virksomheder. At vi ved hvorfor og med hvilken retning, vi gør det. Og at vi lærer undervejs mod de nye mål.