De er mere velhavende, end langt de fleste af os nogensinde kan drømme om at blive.

Fire familier med en samlet formue på over 5 milliarder kroner.

I en lille nordjysk by med 5400 indbyggere.

I den brede offentlighed og medierne har de måttet leve med prædikater som kvotekonger- og baroner. Fordi de ejer fiskekvoter for milliarder af kroner og er blandt de absolutte sværvægtere i dansk fiskeri.

Men familierne Magnusen, Tindskard, Madsen og Mølgaard/Jørgensen er også lokalpatrioter. Helt ind til benet, tydeligvis.

De fire familier, hvis rederier alle er hjemmehørende i Hirtshals, har i fællesskab bedrevet et beundringsværdigt redningsforsøg af byens store, stolte skibsværft, Hirtshals Yard.

Først med en tocifret millionindsprøjtning tilbage i 2018, da en kæntret flydedok truede værftets eksistens. Igen i 2021, da værftet som følge af et stort forsikringskrav måtte begære sig konkurs.

Og de fire ejerfamilier mistede deres penge.

Alligevel trådte de til og tilbød at føre værftet videre i et nyt selskab med samme navn, medarbejdere, kunder og igangværende ordrer. Og afbødede dermed den værst tænkelige konsekvens af konkursen.

Nu har verden imidlertid flyttet sig i en retning, hvor Hirtshals Yard ikke længere er relevant, og derfor lukker værftet fra nytår. En kontrolleret afvikling, hvor igangværende opgaver afsluttes, og hvor de fire ejerfamilier til sidst står tilbage med et stort tab.

Men vi skal hæfte os ved noget helt andet.

Det er let at tale om fællesskab og sammenhold, når solen skinner, og alle sejl er sat. Men det er, når stormen raser, at fællesskab og sammenhold for alvor står sin prøve. Også her.

De fire lokale fiskerfamilier kastede sig ikke ind i kampen for Hirtshals Yard for at kunne fylde deres i forvejen fyldte lommer. De gjorde det for byen og de godt 100 familier, der var afhængige af værftet. Ikke én gang, men to.

Og ja, det er altid nemmere at agere redningskrans, når man er mangemillionær. Eller milliardær. Men familierne kunne jo også bare have ladet være. Det havde ikke påvirket deres egen forretning i synderlig grad, men derimod den by, som har været med til at skabe deres forretning.

De fire formuende familier

De fire familier, som overtog aktiemajoriteten i Hirtshals Yard, står bag rederierne Asbjørn, Beinur, Isafold og Ruth. Fælles for dem alle – med undtagelse af Ruth, der ikke længere eksisterer – er, at de har hjemhavn i Hirtshals.

Magnusen-familien ejer rederiet Asbjørn, som sidste år lavede et rekordoverskud på 1,2 milliarder kroner.  Familien lever helst uden for offentlighedens søgelys, hvilket går igen hos en anden af Hirtshals Yards redningsmænd:

Færingen Gullak Madsen. Manden bag Rederiet Ruth. En af Nordjyllands rigeste personer og største fiskere – indtil han en råkold januardag sidste år solgte sit rederi med dertilhørende kæmpefartøj og kvoter.

Så er der brødrene Fridalvur og Runi Tindskard, der styrer og ejer familiens rederi Beinur - også et milliardforetagende.

Den sidste af Hirtshals Yards ejere var Rederiet Isafold, som Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard står bag. Parrets formue nærmer sig en milliard kroner

Så lad os glemme pengene et øjeblik. Lad os i stedet dvæle ved det gode eksempel på handlekraft og samarbejde, som for en stund var med til at bevare og udvikle et erhverv i det nordvestlige Vendsyssel.

Ofte taler vi om ildsjæle, der ved ukuelig flid hjælper mindre bysamfund ud af en dødsspiral eller får kultur- og bylivet til at blomstre. Fordi de vil det anderledes end afvikling, og fordi de ved, at det er borgerne i Nordjylland selv – ikke politikerne på Christiansborg eller alle mulige andre – der skal være drivkraften, som bærer vores fælles landsdel.

Historien om Hirtshals Yard er ikke anderledes. Og selvom missionen mislykkedes, og værftet snart lukker, var ejerfamiliernes indsats langt fra forgæves. De forsøgte noget, som de kan være stolte af.

At bruge nogle af sine mange penge på at tage ansvar for sin by og sit lokalsamfund fortjener respekt. Lad det ikke være sidste gang, vi ser det et sted i Nordjylland.