Debat

Poul kaldte det vandalisme - men i dag kan alle forhåbentlig se fidusen

Esben Vest, debatredaktør, Nordjyske
Esben Vest, debatredaktør, Nordjyske Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 15:42

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens egen holdning.

I år 1900 var Store Vildmose blandt Europas største højmoser.

Men så drænede man den (og andre højmoser), og selvom målet "blot" var at skabe mere landbrugsjord og brændsel til danskerne, havde det også enorme ødelæggende konsekvenser.

Den natur, i form af den uspolerede højmose, skrumpede ind og ind, indtil den var tæt på uoprettelig. 

Indtil dyrearter og plantearter var uddøde eller truede, og Store Vildmose fyldte kun en tolvtedel af, hvad den gjorde, inden staten begyndte at opkøbe og dræne den i 1920'erne.

For nogle år siden satte staten, blandt andre sammen med Brønderslev Kommune, sig så for at råde en slags bod, forsøge en genopretning af Store Vildmose. 

Det gjorde man til at begynde med ved "Ringfenner"-projektet, hvor man blokerede drænanlæg, fyldte grøfter og med en plasticmembran holdt vandet inde på et område på 345 hektar. 

Da de begyndte arbejdet i 2023, udtrykte Poul Christensen, en nabo til vildmosen, stor skepsis over for, hvad effekten ville være. Han forudså, at det ville være meget skidt for dyrelivet og kaldte det "vandalisme". 

I dag fortæller Martin Nissen Nørgård fra Naturstyrelsen, at det har haft en "enorm effekt på dyrelivet." 

Både traner, rørdrum, plettet rørvagtel og et stort antal ynglende viber er flyttet ind, forklarer han til Nordjyske. 

Og så er det kun halvandet år siden, projektet indledtes. 

Billede fra ”Ringfenner”, der i dag står helt under vand. Og effekterne for biodiversiteten er også begyndt at vise sig. Foto: Bo Lehm

Projekter om naturgenopretning vil formentlig blive set af nogen som "vandalisme", og nogen vil kritisere, hvordan projekterne og planerne tager landbrugsjord ud af brug. 

Men 1. Alt tyder på, at der skabes mere, end der ødelægges og 2. Vi har rigeligt med landbrugsjord i Danmark og i Nordjylland til at brødføde os selv (og en del flere). 

Landmænd bør kompenseres ordentligt, hvis deres jord købes eller eksproprieres. Men gevinsten er langt større for Nordjylland i at etablere mere vild natur end at holde fast med næb og kløer i de enorme arealer med landbrugsjord, vi har i dag.

Det tager utroligt lang tid at genskabe de tørvelag, der er forsvundet på grund af landbrugsdrift. Så det varer generationer, før det eventuelt sker.  Foto: Bo Lehm

Det kræver selvfølgelig, at vi ser natur som en gevinst. Som noget der har værdi. Men det ville være fattigt, hvis vi ikke gjorde. 

Så vi bør se på Den Grønne Trepart som en mulighed for Nordjylland, ikke en udfordring eller en forhindring. En mulighed for at skabe endnu mere natur, vi kan leve sammen med. 

Se mod Store Vildmose. På Ringfenner. Eller Aaby Mose. Eller Ørnefenner, hvor Naturstyrelsen håber på at genoprette op mod 1.000 hektar højmose. 

Man får lyst til at sige "Make Store Vildmose Great Again!"

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden