For der er nok at brokke sig over i disse urolige og mærkelige tider.

Onsdag middag testede Rigspolitiet sirenerne. 

Sådan har det været i mange år – og det generer mig ikke. Generelt er det en god ide at være forberedt på det værste. Det er sure, gamle mænd altid.

Men jeg synes, det er mærkeligt, at sirenealarmen også skal komme på den hellige mobiltelefon. 

For den dag røde-russerne kommer – og det gør de jo nok engang – er mobilnettet og elektriciteten nok det første, der ryger. Så det er "towligt" at basere et alarmsystem på mobiltelefoner.

Mobilen bliver i bilen

En del medier – blandt andre nærværende dagblad – brugte lejligheden til at forklare læserne, hvilke telefoner og operativsystemer, der kan modtage alarmen. 

Sikkert i den bedste mening, men skønne spildte kræfter. Ret irrelevant, verdensfjernt og helt ude af trit med læsernes hverdag. 

For hvor mange mennesker ved egentlig, hvilket operativsystem mobilen er udstyret med?

Jeg ved det i hvert fald ikke. 

Jeg aner ikke en gang, hvilket mærke min mobil er. For i modsætning til det store flertal beholder jeg den i bilen - det er vel derfor, at det hedder en mobil - og går ikke rundt på gader og stræder, mens jeg kigger på skærmen med et tomt blik.

En telefon er altså til at tale i – ikke til at kigge på. Det var jo også derfor, at telefonen i sin tid blev opfundet.

Jeg hader dem

Derfor læser jeg heller ikke SMS-beskeder. 

Jeg hader dem – og jeg bliver sur på folk, som sender mig den slags. Når man alligevel står med telefonen i hånden, kan man da lige så godt ringe og give beskeden, Det er da meget hyggeligere lige at få en lille sludder og en snak om vejret – og hvad der ellers rører sig.

Så jeg opfatter folk, der sender SMS-beskeder, som grundlæggende uhøflige – og som slet ikke er interesseret i at snakke med mig. Så det er ligegyldigt og overflødigt. Så lad venligst være med at sende SMS-beskeder til mig.

Og nu hvor vi er i gang med høfligheden. 

Jeg synes, det er utidigt, når folk går rundt og taler i telefon i butikkerne. Når manden ved siden af mig, siger noget, svarer jeg altid høfligt – for sådan er jeg – og så opdager jeg, at det slet ikke er mig, men telefonen han snakker i. 

Altså, hvor vigtigt er det altid at være online? Den slags hører privatlivet til – og ikke det offentlige rum.

Uhøflige lyttebøffer

Mange går rundt med lyttebøffer og headset for at være på hele tiden. Så kan de lige så godt blive hjemme. Det er det rene idioti, som sløver sanserne. De hører slet ikke fuglesangen og alt det andet dejlige, som der er lige uden for netop nu.

Jeg forstår det ikke. For det er umuligt at nyde nuet, hvis man samtidig skal bruge telefonen til alt muligt andet – for eksempel til at fotografere med.

Hvis jeg nu var musiker – og det er jeg heldigvis for mine omgivelser ikke – ville jeg blive temmelig fornærmet, når jeg kigger ud over publikum og ser, at de alle sammen står og fotograferer med deres mobiltelefon. Og så ville jeg spørge mig selv, om de overhovedet lytter.

Det gør de nok ikke, for det at lytte er ikke oppe i tiden. 

Det så vi tydeligt under alle 1. maj-festerne, hvor utilpassede og uopdragne demonstranter tog båthorn med for at overdøve talerne. Det giver altså ikke mening at gå til en fest for at ødelægge den. Det er uhøflig og uopdragent.

Hvis man ikke har lyst til at høre, hvad der bliver sagt og se, hvad der sker, skal man blive hjemme – i sin egen isolerede boble. Der er ingen som helst grund til at tage boblen med ud - hverken til 1. maj-møde eller i naturen.

Så drop mobilen og nyd det, for pokker. 

Det er den bedste tid på året, når fuglene synger og bøgen springer ud. Det er så skønt, at selv en sur, gammel mand taber mælet ...