Denne kommentar var egentlig tænkt som en nøgtern betragtning om, at fornuften synes at have indfundet sig på Hornevej med ansættelserne af kompetente voksne både som sportschef og forsvarsstyrmand. 

Men den seneste uges begivenheder og ballade uden for banen kalder på en anden bemærkning.

Sport

Efter kontroversielt banner: AaB-fans gennemførte natlig aktion i Hamborg

For der udspiller sig et trekantsdrama mellem fansene på den ene side, SSE22 på den anden og i midten direktør Michael Tuxen Boll og en hårdt prøvet administration, der forsøger at gøre sit arbejde midt i stormen.

Fansene, som uden tvivl har været AaB's stærkeste spiller i de seneste år, ønsker, at SSE22 trækker sig helt ud af klubben. Protester er et komplet legitimt værktøj, og aktionerne har været effektive, fordi der har været samling og et klart budskab om forandring - uden at ville gøre livet hårdere for AaB's ansatte. 

Men med den seneste uges uheldige banner og aktionen i Tyskland er der opstået tvivl: Er protesterne gået for vidt? Og kan de fortsat gennemføres uden at forværre arbejdsforholdene for de medarbejdere, der skal bruge kræfterne på at løfte klubben? Hvis ikke de kan det, svigter fansene deres eget løfte om, at protesterne skal ramme Hamborg hårdere end Hornevej. 

For de koster i administrationen, hvis dilemma er tydeligt: 

Når fansene demonstrerer voldsomt mod SSE22, hvordan balancerer man så loyalitet over for sin arbejdsgiver med respekt for de fans, der i lang tid har været klubbens stærkeste spiller? 

Det blev tydeligt i sidste uge, da Michael Tuxen Boll både måtte tage afstand fra det kontroversielle banner og stå bag en karantæne til en capo - en beslutning, der kostede AaB store dele af den vokale opbakning, spillerne har rost igen og igen. Heldigvis også en beslutning, der er fundet en mindelig løsning på, så de mest stemningsskabende fans er tilbage på tribunen på søndag.

AaB

Karantæne udløste fan-boykot. Direktør rækker hånden ud

Den tredje vinkel er SSE22, der med deres selvpålagte forbud mod at blande sig i AaB har sat sig i en position, hvor de ikke kan gøre andet end at modtage angrebene fra tribunen. 

Det er ydmygende, og man skal være naiv for at se noget bæredygtigt i den konstellation.

Taberne er altså AaB's medarbejdere - fra sælgere til spillere - som uge efter uge skal forholde sig til virak i stedet for at sælge sponsorater og vinde kampe.

Alle tre parter må derfor tage ansvar: Administrationen må fortsat tage bruge tid på at skabe dialog og samarbejde, fansene må protestere med omtanke og vigtigst af alt må SSE22 finde en værdig vej ud, hvis de ikke vil være til stede. 

Først da kan AaB for alvor løfte sig fri af det dynd, klubben sidder fast i.