Vi er nødt til at tale om verdens rigeste mand og hans gode ven Donald.

For mens vi hidser hinanden op over samsovning og tiny houses og Jesper Jensen og Christian Bitz og fastelavnsboller og parkering i midtbyen, er den kommende leder af den frie verden og hans sydafrikanske lakaj ved at gøre det danske rige 50 gange mindre.

Grønlænderne skal være velkomne til at stemme sig til uafhængighed fra Danmark, hvis det er ønsket. Så er det slået fast. Selvom vores rige vil miste absurde mængder schwung og blive mere leverpostejsfagforeningshåndboldkedelige, end vi var i forvejen.

Men det er ikke grønlændernes selvstændighed, jeg ønsker at forsvare eller anfægte her.

For samtidig med, at Trump Jr. kigger på kajakker og Hans Egede-statuer, forsøger Elon Musk i en cocktail af hidsige opslag på sociale medier og læserbreve i europæiske aviser at få indsat højreekstreme populister som ledere i store europæiske lande.

Elon Musk skal være velkommen til at tale for eller imod de politikere, han finder lyst til.

Men. Og når vi taler finansiering af politikere og politiske kampagner, er der et stort ”men.”

For det er ikke helt utænkeligt, at Musk placerer sine penge, hvor hans mund er, som de siger i USA. Her kræver det som regel mange penge at blive valgt til noget vigtigere end formand for den lokale strikkeklub, og Musk betalte for nylig en kvart milliard dollars til Trumps præsidentkampagne.

Måske opdager Trump og Musk, at ”Smadremanden” Lars Boje Matthiesen har indsendt en åben ansøgning på X om at blive en del af MAGA-bevægelsen. Tesla-milliardærens penge vil selvfølgelig pynte gevaldigt på ethvert dansk partis valgkampsbudget, så man kan ikke fortænke den østjyske skolelærer og partileder at tage kontakt.

I Danmark er det allerede meget lidt gennemsigtigt, hvem der støtter hvem. Hvis De Konservatives største donor helt hypotetisk set skulle være snørebåndsproducenter, ville det kunne lade sig gøre, uden at vi vælgere ville vide det.

Så kunne De Konservative bruge al sin tid på at fremlægge politiske forslag, der lagde uhyrlige afgifter på velcrolukninger. Uden at vi som vælgere ville vide det.

Vi ville måske bare tænke, at De Konservative havde genansat den geniale person, der fandt på konservative superhits som Barfoeds håndtryk med Vestager og ”Nazi-islamisme”.

Folk vil sikkert anklage mig for at være paranoid, men forestil dig, kære læser, hvor nemt Musk kunne få en afgørende indflydelse på kommende danske valg. Vi ved allerede, at danskere ikke er så loyale over for partierne som tidligere, og vi ved, at flere beslutter sig senere end tidligere.

Så med næsten ubegrænsede midler til kampagner på busskure og sociale medier, kan Musk gøre sig til kongemager i et dansk valg - uden at fægte med åben pande.

Det er nok usandsynligt, at han har den store interesse i Jammerbugt Kommune, men med al Grønland-virakken, er Danmark ikke usynlige. Heller ikke set fra San Francisco eller Washington D.C.

Så hvis danske politikere vil fastholde et minimum af troværdighed, må reglerne for partistøtte til gennemsyn. Ethvert valgbidrag fra privatpersoner af et vis beløb, lad os sige over prisen på smørrebrød og pilsner til fire personer på Den Bette Kro, må ikke være anonymt. Og hvis du ikke donerer som privat, skal din donation altid være åben.

Det er kun et halvbagt forslag, men lad os i det mindste se på reglerne. For vil du virkelig have danske valg afgjort af megarige, amerikanske techmoguler? 

Ikke mig.