Lokalpolitik

Kommune kræver redegørelse

Brønderslev Kommune vil nu have ekspertøjne til at kigge på Boligforenings regnskaber

De fleste afdelinger giver underskud. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen
De fleste afdelinger giver underskud. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen Carl Th. Poulsen

Opdateret kl. 09:19

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune kræver nu en redegørelse fra Boligforeningen PM, omkring de underskud, der er i mange af afdelingerne. Økonomiudvalget har fået forelagt regnskabet for boligforeningerne, men ønsker en sådan redegørelse, inden regnskaberne kan godkendes.

- Vi er også nødt til at skulle have eksperthjælp udefra. Vi har simpelthen ikke i kommunen den indsigt, der skal til, for at godkende regnskaberne. Derfor må vi trække på eksperthjælp, siger borgmester Lene Hansen (S) efter økonomiudvalgets møde.

Der er underskud i 16 af boligforeningens afdelinger og kun overskud i to. De akkumulerede underskud er 7,6 mio. kr.

Revisionen har anbefalet, at der foretages løbende budgetopfølgning til belysning af udviklingen i afdelingernes økonomi med henblik på at sikre, at de udarbejdede budgetter overholdes.

I 2012 gav Brønderslev Kommune Boligforeningen lov til at sprede underskuddet over 10 år.

Lene Hansen fortæller, at regnskabet senere tages op til behandling i økonomiudvalget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden