Læger

Kommune tager sagen i egen hånd: Planer om ny lægeklinik i Aabybro

Jammerbugt Kommune forhandler med privat firma om åbning af klinik i Kultur og Erhvervscenteret

Det er planen, at der skal arbejde to læger på den nye lægeklinik i Kultur og Erhvervscenteret i Aabybro. Arkivfoto: Torben Hansen
Det er planen, at der skal arbejde to læger på den nye lægeklinik i Kultur og Erhvervscenteret i Aabybro. Arkivfoto: Torben Hansen

AABYBRO: Der er med stor sandsynlighed to nye praktiserende læger på vej til Aabybro. Det siger borgmester Mogens Chr. Gade

- Vi har fået en henvendelse, og der givet håndslag på, at det private firma åbner lægepraksis i Kultur og Erhvervscenteret, siger han.

Det private firma, Salus, driver i forvejen lægeklinikker Hjørring, Thisted og Aalborg. Firmaets leder er Nickolaj Jonstrup, og han håber, at klinikken i Aabybro kan åbne inden årets udgang.

- Vi ser muligheder for at etablere et lægehus i Aabybro, siger Nickolaj Jonstrup.

Der kommer til at arbejde to danske læger i klinikken. Dertil kommer en sygeplejerske og en sekretær. De tre andre Salus lægehuse blev overtaget med tilhørende patienter, men det bliver ikke tilfældet i Aabybro, fordi der er tale om at åbne en ny klinik.

- Vi kommer til at starte med nul patienter, og det er der selvfølgelig en risiko forbundet med - huslejen skal jo betales fra dag ét. Men vi er ikke bekymrede for ikke at kunne tiltrække patienter, siger Nickolaj Jonstrup.

Ren afmagt

Det er normalt regionen, der er ansvarlig for lægedækningen, der er drivkraften bag nye lægehuse, men Mogens Chr. Gade konstaterer, at det ikke er lykkedes for regionen at få flere læger til Aabybro.

- Vi har taget sagen i egen hånd i afmagt, siger han.

De fem læger på klinikken i Aabybro har godt 7000 patienter tilknyttet, og der har været lukket for tilgangen siden maj 2015. Det eneste smuthul er for samboende og partnere, hvor den ene part allerede er patient i Poststræde.

Den nye klinik skal indrettes i lokaler i Kultur og Erhvervscenteret i Aabybro. Ombygningen vil i første omgang komme til at koste kommunen 750.000 kroner, men da der er tale om et udlæg, kommer pengene tilbage via den husleje, som Salus skal betale.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden