Kompetencer skal styrkes
BESTYRELSER: Finanstilsynet har netop udmeldt, at der er brug for at styrke kompetencerne i bestyrelserne i de medlem-sejede arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og pensionsselskaber. Jeg fuldstændig enig i målet, men jeg tror ikke ensidigt på Finanstilsynets metode. Finanstilsynet tror nemlig, at blot de formelle kompetencer styrkes, så vil bestyrelsesarbejdet også styrkes. Tilsynets logik er tilsyneladende, at flere tidligere bankdirektører i bestyrelsen vil give bedre bestyrelser. Det tror jeg ikke umiddelbart på, for bestyrelsesarbejde er people-business, så resultatet vil også afhænge af de personlige kompetencer og integritet hos bestyrelsesmedlemmerne. Derfor bør der også ved udvælgelsen af kandidater fokuseres på, at det er medlemmerne, som de pågældende skal arbejde for og stå til ansvar overfor. Hvis ikke det sker, så tror jeg ikke på, at nogle flere Torden-skjolds soldater fra branchen i bestyrelserne vil ændre ret meget til gavn for medlemmerne, måske bortset fra, at vi nok fremover kunne komme til at se nogle forretningseventyr for medlemmernes surt optjente pensionsmidler. Jeg kan illustrere dette synspunkt med et par eksempler. Finanssektorens Pensionskasse (FSP) og Bankpension har de sidste 4-5 år haft nogle bestyrelser, der inkluderede bankdirektører, pensionsrådgivere, investeringsrådgivere, en aktuar mv. De to selskaber har således haft alle de eksperter siddende i bestyrelserne, som Finanstilsynet nu presser på for at få indsat i andre bestyrelser. Bankpension glimrede sig ved i 2008 at ligge helt i bunden med et negativt afkast før skat -23.2 %, åbenbart fordi selskabet havde taget en for stor risiko under Finanskrisen. Dette tab på næsten ¼-del af formuen har kostet medlemmerne dyrt. Finanssektorens Pensionskasse har vi alle for nylig læst om i medierne. Pensionskassen har konstateret store tab på obligationsinvesteringer i en række banker, så pensionskassen nu må lade sig fusionere af AP Pension. Desuden ligger pensionskassen helt i top med omkostninger pr. medlem. Formelt vil der efter Finanstilsynets nye retningslinjer ikke have været noget at komme efter i disse besty-relser. De to bestyrelser har haft de helt rigtige formelle kompetencer, men mon medlemmerne er trygge og tilfredse? Dette er ikke en kritik af bestyrelserne i de to pensionsinstitutter, for der kan lægge meget andet bag ved deres beslutninger, som jeg ikke kendes til, men set udefra er virker tingene umiddelbart slående. Læs hele indlægget på www.nordjyske.dk/ditnordjyske
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.