Koncert i Galleri 133
Her er plads til fri improvisation
SÆBY: I Galleri 133 hos kunstneren Margit Rasmussen er der koncert med violaspiller Mina Fred og komponist Ivan Olsen.
Der er fri improvisation - en genre, der har sine rødder i den rytmiske og i den klassiske musik. De to musikere beskriver imidlertid koncerten som helt fri fra genrer - eller som helt sin egen genre.
Resultatet er en musik, der undervejs skaber sine egne spilleregler, og hvor musiks grundlæggende kommunikative begreber tydeliggøres - men også en koncert, hvor det uforudsigelige bliver et vigtigt element.
Så opstår direkte kommunikation i nuet og i rummet - mellem de to musikere og med publikum. En fri improvisation, der er kulturfri, eller som alle kulturer kan dele.
Det akustiske, repræsenteret af violaen, går hånd i hånd med elektroniske lyde skabt af en medimproviserende labtop. Sammen skabes og udvikles koncerten direkte på stedet.
Med andre ord, det bliver en adventslørdag i lidt mindre julelys - og lidt mere vintereftermiddagslys.
Efter koncerten vil der være rig lejlighed til at tale med musikerne, mens der gratis kan nydes forfriskninger.
Der er entré til koncerten - arrangeret af NUT (Nordjyllands Unge Tonekunstnere) - i samarbejde med Galleri 133 og kunstneren Margit Andersen.
Koncerten findes sted på lørdag den 6. december kl. 15
Læs mere på bl.a. på www.saebykunstnerne.dk/181460364 og www.n-u-t.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.