Kongerslev

Kongerslev-elever som filmdebutanter

Martin Guldberg fra Lommefilm instruerer eleverne fra 7. klasse i anvendelse af det udleverede film optagelses udstyr Foto: Bjarne Juul-Larsen
Martin Guldberg fra Lommefilm instruerer eleverne fra 7. klasse i anvendelse af det udleverede film optagelses udstyr Foto: Bjarne Juul-Larsen Bjarne Juul-Larsen

KONGERSLEV: Kongerslev Skoles elever har haft besøg af instruktører fra Lommefilm. Besøget mundene ud i at eleverne skulle producere en film om liv reddende førstehjælp...

Formålet med den alternative undervisning er at lære eleverne om vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp, hvis et menneske falder om med hjertestop.

Underviser Martin Guldberg fra Lommefilm hjalp de unge i gang med at producere små mobil-film gennem et oplæg, hvorefter eleverne lavede ideudvikling i grupper og efterfølgende i plenum, før de kunne gå i gang med optagelserne.

Efter frokost skulle grupperne så i gang med at redigerer optagelserne og om nødvendigt lave ekstra optagelser - til slut blev filmene uploadet til lommefilm.dk før de havde premiere i klassen.

Endelig skulle vinderfilmen kåres efter en fælles premiere for skolen med en efterfølgende sms-afstemning.

Bag projektet står TrygFonden, som har sat sig som mål at uddanne ny generation af førstehjælpere,

TrygFonden ønsker med initiativet at videreudvikle den førstehjælpskultur, der er vokset frem i Danmark i de senere år, hvor flere og flere lærer at redde liv og træder til, hvis de er vidne til et hjertestop. Hvis man får stød med en hjertestarter inden for de første fire minutter, efter at hjertestoppet er indtruffet, øger det chancen for at overleve med op til 70 pct.

- Hvert minut tæller, når et menneske falder om med hjertestop. Derfor arbejder vi i TrygFonden for, at flere kan og tør træde til, hvis de ser en person falde om med hjertestop. Det arbejde begynder allerede i folkeskolen, hvor en ny generation af førstehjælpere skal uddannes. Vi stiller bl.a. gratis undervisningsmateriale til rådighed for alle skoler, donerer hjertestartere til skoler samt gennemfører dette forløb med Lommefilm, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden, og fortsætter:

- Når Kongerslev Skole sætter livreddende førstehjælp på skoleskemaet, er de med til skabe fremtidens førstehjælpere. For eleverne vil selv lære en masse og efterfølgende gå hjem og tale med deres familie og venner om vigtigheden af livreddende førstehjælp og vise den film, som de har produceret om emnet. På den måde spreder budskabet sig som ringe i vandet - til gavn for os alle, der får brug for, at nogle træder til med livreddende førstehjælp en dag, siger Grethe Thomas, projektchef i TrygFonden.

Kongerslev Skoles elever dyster med elever fra andre af de nordjyske skoler om at producere Nordjyllands bedste lommefilm.

Den bedste af de film, der bliver produceret, vinder en præmie på 10.000 kr. til en biograftur, hvor eleverne også kan tage alle deres skolekammerater med.

En af grupperne på Kongerslev Skole Christian Storgaard, Thomas Grønbo, Alexander Kristensen, Mette Hansen og Ida Ettrup håber selvfølgelig, at det bliver dem, der løber af med sejren.

Og de er godt på vej, for det var nemlig deres film Heltene, der vandt slaget i Kongerslev,

De fortæller, at de forud for projektet har snakket med deres klasselærer Ulla Jensen, der blandt andet har fortalt dem om TrygFonden, hjertestartere og deres anvendelse, samt hvad projektet drejede sig om og hvad det skulle handle om.

De har endvidere set nogle småfilm med gode råd på hjertestarter.dk

Et par af pigerne Anne Sofie Viben Boybjerg og Louise Riemann Rasmussen fra en anden gruppe synes det er sjovt og spændende at lære på denne måde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden