Kongerslev

Kongerslevs hestemarked i fare

Borgerforening har brug for fuldtallig bestyrelse for at køre marked videre

Kongerslev Hestemarked har traditionelt været et stort aktiv - blandt andet med optog gennem byen. Men nu kan det være slut, hvis borgerforeningen ikke får valgt en fuldtallig bestyrelse. Arkivfoto: Torben Hansen
Kongerslev Hestemarked har traditionelt været et stort aktiv - blandt andet med optog gennem byen. Men nu kan det være slut, hvis borgerforeningen ikke får valgt en fuldtallig bestyrelse. Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

Opdateret 25. marts 2015 kl. 10:54

KONGERSLEV: De årligt tilbagevendende hestemarkeder har 43 år på bagen og har i nyere tid kastet omkring 100.000 kroner af sig. Pengene har bidraget væsentligt til økonomien i en række af byens foreninger. Men det kan få en ende, hvis den arrangerende Kongerslev Borgerforening ikke får en fuldtallig bestyrelse ved generalforsamlingen på Kongerslev Kro onsdag.

I et skriftligt opråb rasler borgerforeningens formand Rasmus Niemann truende med sablerne.

- Hvis byen og dens foreningsliv ikke skal miste de mange penge, er det tvingende nødvendigt, at der møder borgere op, som er villige til at tage en omgang i bestyrelsen og under markedet, skriver han.

To af de nuværende bestyrelsesmedlemmer takker af for denne gang, og de tre tilbageværende har ikke mulighed for at gennemføre markedet i hverken 2015 eller i årene fremover, hvis der ikke kommer nye kræfter til.

Borgerforeningen blev stiftet som Kongerslev Grundejerforening i 1926, og holdt det første heste- og kræmmermarked i 1971.

Gå til relaterede emner

Forsiden