Kongsbak satser på Hanstholm

Firmaet Jacob Kongsbak Lassen flytter sin produktion af røget fisk fra Malmø til Hanstholm snarest

Lone Lærke Krog
Virksomheden Jacob Kongsbak Lassen har foreløbigt en lille afdeling med fire medarbejdere, der opkøber og håndskærer frisk fisk i Hanstholm. Nu har ledelsen besluttet at flytte endnu en funktion til Hanstholm - fra Malmø. Det sker, så snart der er fundet egnede lokaler. Foto: Peter Mørk
Hanstholm 14. juni 2018 08:55

HANSTHOLM: Virksomheden Jacob Kongsbak Lassen har besluttet at udvide sine aktiviteter i Hanstholm.

Det betyder, at hele virksomhedens produktion af røget fisk i fremtiden vil finde sted i Hanstholm.

- Vi skal helst være i gang med at røge inden tre måneder - i hvert fald til efteråret, siger Jacob Kongsbak Lassen.

Han synes, at det giver god mening at røge fisken nær den havn, hvor den landes.

Kongsbak Lassen er et firma, der blev grundlagt i 1883 og er betegnet som Kongelig Hofleverandør.

Firmaet etablerede sig i marts i år i Hanstholm, men lokalerne i Kai Lindbergs gade 41 er udnyttet fuldt ud allerede.

Hidtil har Kongsbak haft røgeri i Malmø, men de faciliteter er nu solgt, og Jacob Kongsbak tager sammen med sin medejer Marcel Hampel til Hanstholm 25. juni for at se på egnede lokaler til røgeriet.

Når lokalerne er fundet, skal der investeres i røgeovne.

De fiskearter, der i øjeblikket er bud efter fra grossisterne, er torsk, kulmule, laks og kammusling.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...