Turisme

Kopi af fyrets top til julekalender

Turistchefen i Hirtshals håber på byen senere får fingre i konstruktionen, der laves i hel størrelse

Turistchef Laila Zielke, Hirtshals oplyser at der i forbindelse med optagelser til ny julekalender skal laves en kulisse, der er en kopi af toppen på Hirtshals Fyr. Arkivfoto: Bente Poder
Turistchef Laila Zielke, Hirtshals oplyser at der i forbindelse med optagelser til ny julekalender skal laves en kulisse, der er en kopi af toppen på Hirtshals Fyr. Arkivfoto: Bente Poder Pressefotograf Henrik Bo

HIRTSHALS: Deluca Film er i gang med at optage scenerne til årets julekalender i TV2, og i uge 9 og 10 vil filmholdet være i gang med optagelser ved Hirtshals Fyr, der er et af de sekundære steder i kalenderen.

Det er dog ikke alle scener i fyret, som bliver optaget on location.

- Af sikkerhedsmæssige grunde bliver der lavet en kopi i størrelsen en til en af fyrets top, og den konstruktion vil vi gerne drage nytte af bagefter, ligesom julemandens Værksted på Børglum Kloster, siger turistchef Laila Zielke, Hirtshals.

Hjørring Kommune købte dengang kulissen til værkstedet, så det fremover kan stå på klostret og være en del af markedsføringen.

Den nye julekalender med titlen Tvillingerne og julemanden er en fortsættelse af julekalenderen fra Børglum Kloster, men handlingen foregår mest ved Klarupgård ved Aalborg.

Turistforeningen i Hirtshals har et samarbejde med VisitAalborg og VisitNordjylland som følge af julekalenderen, hvor VisitNordjylland er en af bidragyderne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden