Korsangere lærte at synge fremad

45 sangere fra tre forskellige vesthimmerlandske kor fik nye udfordringer.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bagest var der også en hel del mandlige sangere med i den fælles kordag, som FarsøKoret igen i år havde inviteret to andre kor med til i Ranum.

45 korsangere var søndag samlet i Ranum Sognegård og Kirke til FarsøKorets store forårskordag, hvor det er meningen, at de vil lære noget nyt. Aggersborg Gospelkor og Shanty Koret fra Løgstør var igen inviteret med, og Morten Porsborg Rasmussen, uddannet operasanger og nu kirkesanger i Aars, var endnu engang den professionelle læremester. - Vi er jo ikke vant til at synge klassisk, så det var den store udfordring. Vi skulle lære at synge mere fremad i stedet for at synge bagud og sluge lyden, fortæller Bente Knudsen fra FarsøKoret. To klassiske sange var på programmet, en svensk Sol-kanon og Mozarts Ave Verum, men også de to rytmiske Step by Step og When My Sugar Walks Down the Street. Det hele mundede ud i en koncert i Ranum Kirke, som også blandt andet bød på solistindslag.