Kovending i SF

KIRKEMINISTERIET:8. september 2011, mens valgkampen kørte i højeste potens, lancerede Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og De Radikale i en artikel i Kristeligt Dagblad et forslag om at afskaffe Kirkeministeriet og lade det erstatte af et slags religionsministerium. I weekenden gentog Pernille Vigsø Bagge så forslaget. Åbenbart havde de fleste journalister glemt alt om artiklen i Kristeligt Dagblad, for forslaget blev i hvert fald lanceret som revolutionært og nyt. Men det var det altså ikke - tværtimod. Mandag kastede Vigsø Bagge så håndklædet i ringen. Forslaget var opgivet. Der var ikke dækning for det i regeringen. Det var der ellers for fire måneder siden, men nu er bøtten altså vendt på hovedet - og Pernille Vigsø Bagge blev sat på plads af sin partiledelse. Tja, det kan ikke være nemt at være Pernille Vigsø Bagge. Det er sådan set heller ikke nemt at være SF'er for tiden. Hvordan i alverden skal man vide, hvad SF mener, når partiet fire måneder efter, at man i enighed med Socialdemokratiet og De Radikale har villet lukke Kirkeministeriet, pludselig mener det modsatte? Jeg er begejstret for folkekirken, og Kirkeministeriet er konsekvensen heraf, så jeg kan da godt glæde mig. Forhåbentlig har Vigsø Bagges kuldsejlede forsøg på at slagte Kirkeministeriet også vaccineret den røde regering mod at forsøge sig igen med et nyt attentat på folkekirken. Det kan man i hvert fald håbe på. Men med de talrige kovendinger, som regeringen har begivet sig ud i på de fire måneder som man har haft ved roret, så kan man aldrig rigtigt vide sig sikker. Det er ikke et nyt navn, Kirkeministeriet har brug for. Det er en ny minister.