Kræft

Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel

Danske læger opererer, selv om de ikke magter det, siger kræftlæge

Danske læger opererer for nyrekræft, selv om de ikke magter opgaven, siger kræftlæge. Arkivfoto
Danske læger opererer for nyrekræft, selv om de ikke magter opgaven, siger kræftlæge. Arkivfoto

DANMARK: - Det er helt uacceptabelt, at nyrekræftkirurger ser stort på retningslinjerne for nyrekirurgi, fordi de ikke magter operationerne, siger den kendte kræftlæge, dr.med, Torben Palshof, der selv blev snydt for operationen.

- Ingen fortalte mig ved min første operation for nyrekræft, at jeg ifølge retningslinjerne burde have haft fjernet lymferne i maven. Og da jeg fire måneder senere blev klar over det, viste det sig, at ingen hospitaler i Danmark magtede operationen, siger Torben Palshof til metroxpress.

Han vurderer, at omkring 100 danskere årligt er snydt for denne operation siden 2009. Han har blandt andet modtaget Kræftens Bekæmpelses Hæderpris i 2013 for indførelsen af sundhedsvæsnets 31 forskellige kræftpakker.

Tog til Malmø

Da det går op for Torben Palshof, at han ikke kan få den operation, som netop er så afgørende for hans og andres overlevelse, livslængde og ikke mindst modtagelighed for eventuelle senere medicinske behandlinger, tager han til Malmø. Her har man nemlig udført operationen i en årrække.

- Jeg fik fjernet 30 lymfekirtler i maven, der var kræft i de 24, forklarer Torben Palshof, der siger, at han nu træder offentligt frem efter at have læst metroxpress’ afsløringer af, at danske nyrekræftkirurger fortsat ikke udfører operationerne.

- Jeg havde forventet, at man kunne nu. Men at man således på sjette år ignorerer de nationale retningslinjer, som alle involverede faglige instanser har udarbejdet i fælleskab, og som alle er forpligtigede til at overholde, er fuldstændigt uantageligt.

Får ikke den bedste behandling

Ifølge formand og onkolog Frede Donskov for nyrekræftlægernes selskab, Darenca, har cirka hver tredje af de omkring 700 patienter, som hvert år får konstateret nyrekræft, spredning uden for nyren og heraf de fleste til lymfeknuder i maven, men får ikke operationen af lægerne, fordi behandlingerne ligger spredt på 10 afdelinger i hele landet, hvorefter ingen kan.

- Patienterne må kunne forvente og tror også på, at de får bedst mulige behandling, men det får de desværre ikke i denne sygdomssituation, siger Torben Palshof.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden