Kræver 800.000 kroner af boligselskab
Karl Kirkedal blev bortvist fra chefjob i 2011 - nu mødes parterne i retten

Arkivfoto: Kurt Bering. Kurt Bering
HJØRRING:Karl Kirkedal, Hjørring, kræver knap 800.000 kroner af Bygge- og Boligforeningen af 1938 - som hører under Bolig Hjørring - i en civil sag, der behandles ved Retten i Hjørring i denne uge.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.
Karl Kirkedal mener, at han blev uretmæssigt bortvist fra sit job som leder af et områdesekretariat under Bolig Hjørring i efteråret 2011.
Beløbet dækker bl.a. over løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for usaglig opsigelse.
I retten vil han blive mødt af modkrav på 150.000 kroner fra Bolig Hjørring - penge, som Karl Kirkedal uretmæssigt ar fået udbetalt, da han var ansat, mener Bolig Hjørring.
Selv om sagen behandles i denne uge, kan der godt gå længere tid, inden dommeren når frem til sin kendelse.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.