Kraftig blæst forsinker Hirtshals-færger
Både Color Line og Fjord Line måtte udsætte afgang lørdag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:34
NORDJYLLAND: Lørdagens kraftige blæsevejr ved Vestkysten har medført flere færgeforsinkelser mellem Hirtshals og Norge.
Hurtigfærgen M/S SuperSpeed 1 fra Color Line, der skulle være sejlet fra Hirtshals lørdag kl. 18.20 med kurs mod Larvik i Norge, er forsinket i fire timer. Det skyldes vejrforholdene, oplyser færgeselskabet. Ny planlagt afgang er kl. 22.15.
Også Fjord Line melder om forsinkelser lørdag. M/S Stavangerfjord fra Langesund i Norge skulle være ankommet til Hirtshals lørdag kl. 19, men blev forsinket en times tid.
Det betyder, at den planlagte afgang fra Hirtshals lørdag kl. 21 mod Stavanger i Norge. Og det skyldes også blæsevejret.