Kraftigt jordskælv nær Cypern kunne mærkes langt væk

Rystelser fra jordskælv i Middelhavet forstyrrede nattesøvnen for mange beboere i Cypern.

I Cyperns hovedstad, Nicosia, er flere indbyggere natten til tirsdag blevet vækket af rystelser fra et kraftigt jordskælv.

Jordskælvet havde en beregnet styrke på 6,6 ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS).

Der er ingen meldinger om tab af menneskeliv eller materielle ødelæggelser.

- Det var skrækindjagende. Hele bygningen rystede uendeligt. Jeg troede, at det aldrig ville stoppe, siger en beboer i Nicosia.

Byen ligger 130 kilometer fra jordskælvets epicentrum, som er det sted, hvor rystelserne er kraftigst.

Ifølge USGC indtraf skælvet i Middelhavet 50 kilometer nordvest for den cypriotiske kyst og byen Polis.

Også i den sydlige del af Cypern afbrød rystelserne søvnen for mange.

- Vi var i seng, og det vækkede os. Det stod på i virkelig lang tid, siger en 61-årig fransk kvinde, der bor i byen Limassol.

Rystelserne kunne også mærkes så langt væk som i Tyrkiet, Israel og Libanon.

/ritzau/AFP

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk